IQ-hustelefoner
Furtwangen, d. 8. marts 2020
Tilslutning til fremtiden

Svartelefonerne Siedle IQ HTS og Siedle IQ HTA forbinder de analoge systemer 1+n og 6+n med den mobile dørkommunikation. Det betyder, at også eksisterende ældre anlæg kan opgraderes med Siedle App.


Samtaleanlæg med systemerne 1+n og 6+n er blevet installeret på markedet millioner af gange. Med IQ-svartelefonerne findes nu en hurtig og ukompliceret mulighed for at udvide dem med Siedle App: Du skal bare skifte hustelefonen ud og så forbinde med appen over routeren til internettet. Det fungerer på fuldstændig samme måde med 1+n-anlæg, der installeres for første gang. Sammen med IQ-hustelefonerne og Siedle App bliver de mobile – uden gateway, uden tidskrævende konfigurering, uden særligt kendskab.

Siedle App er også overbevisende som opgradering med sin velkendte fortrinlige stemmetransmission og en audio-funktionalitet helt i top. Husets beboere kan tale med besøgende foran døren og åbne døren for dem via WLAN eller med mobiltelefonen.

Enkel ibrugtagning
IQ-hustelefonerne muliggør mobil dørkommunikation i eksisterende systemer uden kompliceret installation og uden ændringer i bygningens konstruktion. Ibrugtagning foretages helt enkelt med Siedle App: Når IQ-hustelefonen er installeret, kan brugeren selv forbinde sin smartphone med den. Appen guider sikkert og hurtigt brugeren gennem tilmeldingsproceduren, særligt kendskab kræves ikke. Montøren kan overlade proceduren til brugerne, som kan afvikle den på få minutter.

IQ-hustelefonerne monteres og installeres på nøjagtig samme måde som de traditionelle hustelefoner. Du skal bare bruge en ekstra forsyningsspænding til den permanente forbindelse mellem WLAN og kundens internetrouter. Opdateringer kommer så automatisk pr. software-update.

Siedle begynder at levere Siedle IQ HTS til 1+n. Siedle IQ HTA til 6+n leveres fra efteråret 2020.

Billedtekster:
Billede 1: Siedle IQ forbinder eksisterende systemer med fremtiden: Du skal bare skifte hustelefonen ud – og så forbinde med Siedle App. Uanset, hvor gammelt anlægget er.

Billede 2: Til både nye og ældre anlæg: Siedle App bringer dørkaldet sikkert til beboernes mobile enheder.
 Download press pictures
 Press release as a PDF file
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP