|
| Enhver arkitekt er allerede under udkastet af bygningsværket bevidst om, at han/hun skaber noget varigt: Målet med byggekunsten er at give en formgivende og æstetisk retning for årtier. Dog også selv om en bygning formulerer en arkitektonisk vision, så er denne vision som bygget realitet underkastet forandringer. Tiden efterlader spor: På denne måde genspejler et hus dets beboers berøringer og påvirkning fra sol, vind og regn. |
Man kan nu bekæmpe en sådan patina-dannelse med alle midler – eller, hvilket måske er meget klogere, tage højde for materialernes ældningsmoment, allerede når man vælger materialer. Hvad nu hvis man fra starten valgte et patina-dannende materiale, hvorom man nøjagtigt vidste, hvordan det ældedes – og udnyttede denne proces æstetisk? Ud over visse natursten og træsorter er det kun kobber og messing, som ældes på en tiltalende måde, som på attraktiv vis bevarer spor efter brug og i årenes løb medfører en omgivelsessymbiose med andre anvendte materialer. |
|
|
Den italienske arkitekt Carlo Scarpa (1906–1978) er f.eks. kendt for sin meget fine sans for patinerede materialer. Talrige bygninger fra den i Venedig fødte arkitekt er i dag fejrede pragtstykker i Venedig, f.eks. er hans Olivetti- Showroom legendært eller hans kongeniale indgreb i den historiske bygning fra Fondazione Querini Stampalia. En sådan bygning bliver smukkere og smukkere med tiden, netop fordi de benyttede byggematerialer efterlader spor.
Ikke sjældent taler arkitekter om et materiales ærlighed. I denne betydning er et materialets ægthed noget, der er meget værd inden for arkitekturen. Og patina, der ikke skyldes forsømmelse, men derimod mange års pleje og korrekt håndtering af tingene, har fået mere og mere betydning i de sidste år, netop fordi det også beskytter miljøet, fordi ting bruges i lang tid frem for i korte cyklusser. |
|
|
Billeder
Helt oppe: Skrifttrækket, der er skabt af Carlo Scarpa, på showroomet på Markuspladsen. Havluften bidrager til, at messingen oxiderer.
Øverst: Håndlisten på trappen til Fondazione Querini Stampalia. Scarpa anvendte ofte klassiske materialer som f.eks. messing og træ.
Venstre: Taster på en Steel-dørstation i bruneret messing efter nogle år i ubeskyttede områder udendørs. |
|
Om forfatteren
Gerrit Terstiege studerede ved Köln International School of Design, var i lang tid chefredaktør for designtidsskriftet form i Basel og er i dag gæsteprofessor ved Staatliche HfG Karlsruhe.
Terstiege er udgiver af tre succesrige fagbøger om teori og praksis inden for design og skriver regelmæssigt for tidsskrifterne Art, Domus, Frame, Hochparterre og Monopol. |
|
|
