|
| For et sted som Dannerhuset er sikkerheden særdeles vigtig. Her mødes man, på den ene side af en vis tilbageholdenhed og opmærksomhed, og på den anden side skal kvinderne mødes med åbne arme og tryghed. |
Derfor er sikkerhedssystemet grundigt, men samtidig kan man kigge ind og se lys og se, at der altid er et rigtigt menneske indenfor til at tage imod. Det var vigtigt for os, at der skulle være en værdighed over indgangspartiet og modtagelsen. |
|
|
Selvom bygningen har en tydelig hovedindgang, har kriseramte kvinder i årevis henvendt sig ved en sideindgang i gavlen, hvor også vagtstuen lå. Men med restaureringen er hovedindgangen kommet til sin ret med en lille plads anlagt foran. Samtidig er der indsat en låge i smedejernsrækværket omkring huset. Indenfor er der reetableret en receptionsfunktion i foyeren.
Basis for hele arbejdet var en reetablering af husets hovedstruktur, både hvad angår størrelsen på rummene og oprindelige sigte- og symmetrilinjer. De går i kors-form gennem huset, der har fire døre: En hovedindgang, en sideindgang samt to indgange fra det sikrede haveanlæg. |
|
|
Siedle har leveret dørtelefoner med video til hoveddør og sideindgang, mens de to døre fra haven sikres af en audio-dørtelefon. Ansatte, frivillige medarbejdere og de kvinder, der bor i huset, har hver en elektronisk nøglebrik. Selve adgangskontrollen er fra G4S og indbygget i Siedles moduler.
Ved henvendelser uden for husets åbningstid, er der viderestilling med video til en computer, der står i et rum bag selve receptionen.
”Især sikkerheden var vigtig for brugerne, personalet og de frivillige,” fortæller rådgivende ingeniør Flemming Borg Jensen. ”Det var vigtigt at have helt styr på, hvem der kunne komme ind og ud af huset.” |
|
|
Huset blev oprindeligt opført i 1873-75 som Frederik VIIs Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen. Huset er tegnet af Theodor Zeltner. Det var Louise Rasmussen, også kendt som Grevinde Danner, Kong Frederik VII’s hustru til venstre hånd, der grundlagde huset. Hun blev født som uægte barn af en tjenestepige.
”Det var vigtigt for os at bevare historien i huset. De arkitektoniske kvaliteter har ikke været de vigtigste, men huset har en vigtig kulturhistorie” fortæller Mette Skovbjerg, arkitekt MAA fra Varmings Tegnestue. |
|
|
