Stærke mærker til faghandlens salg og distribution
Furtwangen, 18. marts 2018
Siedle i eNet Smart Home-alliancen

Specialisten inden for dørkommunikation er ny partner i eNet Smart Home-alliancen. Siedle går sammen med syv andre stærke mærker inden for lys- og bygningsteknik. Med eNet Smart Home kan de tilbyde et integreret, fremtidssikkert system med intuitiv betjening og mulighed for opgradering.


„Siedle har gennem flere år beskæftiget sig indgående med netsammenkobling, såvel teknologisk med IP-systemet Siedle Access som kooperativt i samarbejde med partnere som f.eks. Jung“, forklarer Richard Rutschmann, teknisk direktør hos Siedle. „Siedles indtræden i eNet-alliancen er en logisk konsekvens af denne strategi.“

Den optimale netsammenkobling i Smart Home
„Vi mener, at eNet-alliancen er det mest overbevisende, der tilbydes inden for Smart Home. Platformen med stærke mærker omfatter en netsammenkobling, som andre ikke kan levere i dette omfang og i denne kvalitet“, fortæller Rutschmann. „Produkterne er førsteklasses og opfylder praktisk taget alle de forventninger, man kan have. Brugerne kan forlade sig på en datasikkerhed, der er i overensstemmelse med de skrappe tyske regler om databeskyttelse. Og rådgivning og installation varetages professionelt af faguddannede montører. Disse kan give bygherrerne skræddersyede tilbud. Samtidig kan de stå inde for en teknik, der holder på lang sigt, og som også fremadrettet vil fungere driftssikkert.“

Hånd i hånd med faghandlens salg og distribution
Siedle sætter som altid sin lid til faghandlens salg og distribution. „Det, vi har opnået med vores Siedle-partner- og Siedle-studiopartner-model, vil vi med forende kræfter i endnu højere grad kunne dyrke i den nye alliance“, fortæller Richard Rutschmann videre. „Også eNet-alliancen bygger på en aktiv støtte fra faghandlens salg og distribution. Og ligesom Siedle bistår alliancen sine partnere med formidling af viden, f.eks. i form af skolingsforløb. Med øje for den hastige teknologiske udvikling er dette et centralt punkt i samarbejdet.“ Hos Rutschmann er der ingen tvivl: „eNet Smart Home er fremtidens system til intelligent bygningsautomation.“

Billedtekster:
Billede 1: Richard Rutschmann, teknisk direktør hos Siedle, er overbevist om de fordele, som eNet-alliancen vil give faghandlens salg og distribution: „eNet Smart Home er fremtidens system til intelligent bygningsautomation.“

Billede 2: eNet Smart Home forbinder otte stærke mærker i ét integreret system, der kan betjenes intuitivt.
 Pictures
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP