IP-kommunikation: Projekteringssikkerhed til store bygninger
Furtwangen, den 16. marts 2017
Bygningskommunikation til storbyggeri

Storbyggerier, såsom sygehuse og hoteller, stiller komplekse krav til planlægningen af bygningskommunikationen. Med IP-systemet Access Professional tilbyder Siedle en teknologi, der opfylder alle væsentlige krav – og som præsenterer sig ved døren i det værdsatte systemdesign fra Siedle, som flere gange er blevet præmieret.


Access Professional er et rent softwaresystem uden tilknytning til en specifik hardware. Takket være IP-teknologien spiller ledningslængden og dermed bygningens størrelse og udstrækning praktisk taget ikke nogen rolle. Systemet kan integreres i Local Area Networks og indbefatter grænseflader til styringssystemer som f.eks. KNX, Crestron eller Control4, til IP-telefoni samt nødopkald i elevatorer. Dørkaldet kan også modtages på mobile telefoner, på laptop eller via app på smartphone.

Særlige funktioner og individuelle koncepter
Med Siedle Access kan specifikke applikationer til sikkerhed og komfort realiseres. Således indbefatter concierge-softwaren alle de funktioner, der er nødvendige for en bekvem samtale- og dørkaldstransmission. Derudover er det muligt at integrere adgangskontroller fra andre udbydere, så at også ekstra strenge sikkerhedskrav kan imødekommes. Men Siedle tilbyder også sine egne adgangskontrolsystemer, f.eks. til elevatorer, som kun kører til bestemte områder med autorisering. Desuden har Siedle Engineering efter kundeønske udviklet en software med talefunktion specielt til elevatorer. Siedles fokus på fleksibilitet og kundeorientering afspejles også i programmeringen af visualiseringer; ved hjælp af dem integreres Access f.eks. i en operations- eller sikkerhedscentrals virtuelle situationsplan.

Avanceret teknologi kombineret med et væld af designmuligheder
Siedle Access kan kombineres med samtlige Siedle-designlinjer, f.eks. klassikeren Vario eller den individuelt fremstillede designlinje Steel med massiv metaloverflade. Også til brug inden døre kan Siedle præsentere et enestående udvalg i svartelefoner. Systemet Siedle Access giver således mulighed for overbevisende designresultater, uanset de arkitektoniske omgivelser.

Billedtekster:
Billede 1: Det nye universitetshospital i Aarhus af C.F. Møller er for tiden et af Nordeuropas største byggepladser. Arealet omfatter 220.000 m²; når byggeriet står færdigt (ifølge planen i 2019) vil ca. 2.000 døre være integreret i bygningskommunikationen.

Billede 2: Administrationsbygningen for den danske tøjproducent Bestseller i Aarhus (arkitektfirmaet C.F. Møller) stiller høje krav til bygningskommunikationens fleksibilitet. Til nybyggeriet, der huser 800 arbejdspladser, var systemet Siedle Access det foretrukne valg.

Billede 3: Det fredede hus til erhvervsfremme (Haus der Wirtschaftsförderung) i Hannover, tegnet af Peter Behrens, vil efter en omfattende sanering være hjemsted for en række nystartende virksomheder. Den heterogene brug af bygningen kræver en fleksibel kommunikationsteknik med mulighed for udvidelser. Derfor besluttede den offentlige bygherre sig for det netværksbaserede system Siedle Access.

Billede 4: Sygehuset Schwarzwald-Baar-Klinikum Villingen-Schwenningen af arkitektfirmaet TMK er et moderne supersygehus med en kapacitet på 1.000 senge. Systemet Siedle Access er en del af netværksteknikken. Lige fra leverandørindgange til sensible områder såsom operationsstuer - over alt våger systemet over, at kun personer med adgangsret kommer ind.
 siedle_planungskompetenz_grossprojekte_fpa_fpe
 siedle_pm_planungskompetenz_grossprojekte
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP