Furtwangen, den 13. april 2016
Praktisk modtagelse af pakker hele døgnet rundt

Hvem kender det ikke: En pakke leveres, men der er ingen hjemme. Pakkekortet henviser til en pakkeshop i den anden ende af byen – og med ufordelagtige åbningstider. Til denne situation findes der et behageligt alternativ: Siedle-leveringsboksen. Den gør det muligt at modtage pakker på en komfortabel og sikker måde, også når du ikke er hjemme.


Hvis pakkebuddet ringer på døren, sørger Siedle appen for, at dørkaldet vises med videobillede på modtagerens smartphone. Modtageren ser buddet, kan tale med ham og oplåse boksen. Appen til IP-systemet Siedle Access tilbyder størst mulig sikkerhed: Modtageren ser et meget skarpt videobillede med pakkebuddet og forsendelsen via sin iPhone eller iPad. Og han kan åbne leveringsboksen med et fingertip, selv om han ikke er hjemme.

Den komfortable boks kan rumme store og tunge pakker. Den kan oplåses flere gange efter hinanden, hvis der er behov for det, også selv om man ikke er hjemme.

Perfekt kombination ved hoveddøren
Leveringsboksen hører til designlinjen Siedle Steel. Den integrerer sig problemløst i bygningskommunikationen. Da boksen fremstilles individuelt efter kundens ønsker, kan den kombineres fleksibelt med postkasse, dørtelefonanlæg og belysnings- eller påskriftelementer. Lige som postkassen kan også leveringsboksen åbnes med en elektronisk oplåsning, hvis det ønskes. Når modtageren kommer hjem, behøver han blot at afgive sit fingeraftryk eller at indtaste en talkode for at oplåse boksen og tage pakkerne ud. Den besværlige søgning efter den rigtige nøgle gøres således overflødig.

Billedtekster:
Billede 1: Siedle-leveringsboksen gør det muligt at modtage pakker på en komfortabel måde, når du ikke er hjemme. Den integrerer sig perfekt i bygningskommunikationen.

Billede 2–3: Der er post: Hvis pakkebuddet ringer på døren, sørger Siedle appen for, at dørkaldet vises med videobillede på modtagerens iPhone.
 siedle_pm_lieferbox_fpe
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP