Siedle App med certificeret datasikkerhed
Furtwangen, d. 28. november 2019
Smart og sikker

Siedle har opgraderet sin dørkald-app. Appen til iOS (fra version 11.4) og til Android (fra version 7) er baseret på forbindelsen til Siedle Server, der er placeret i Tyskland. Dataudvekslingen er certificeret i henhold til den internationale standard for informations- og IT-sikkerhed ISO 27001.


Det betyder, at kommunikationen er sikkert krypteret over alle transmissionskanaler. Det gælder for datastrømmen mellem appen og Siedle Server: På serveren ligger der ingen personoplysninger, som ville kunne misbruges af uvedkommende. Og det gælder for dataudvekslingen mellem appen og Siedle Smart Gateway. Denne digitale grænseflade integrerer Siedle App i dørkommunikationen.

Enkel ibrugtagning
Også Siedle Smart Gateway er blevet opgraderet og præsenterer sig med firmware 2.0, der er blevet omstillet helt og holdent til internetteknologi. Ønsket om mobil dørkommunikation via smartphone kan dermed opfyldes hurtigt og enkelt: Med den nye firmware fungerer ibrugtagningen af Siedle App pr. QR-kode med nogle få handlingstrin, uden at specialviden er nødvendig. På den måde gøres din smartphone i en håndevending til en mobil svartelefon til dørtelefonanlægget.

Billedtekster:
Billede 1: Smart og sikker: Siedle App til iOS og Android er certificeret iht. ISO 27001, og firmwaren til den tilhørende Smart Gateway er blevet totalt fornyet – nu helt enkel ibrugtagning pr. QR-kode.

Billede 2: Smart og sikker: Siedle App til iOS og Android kommunikerer med Siedle Server, der er placeret i Tyskland. Den sikre dataudveksling er certificeret iht. ISO 27001.
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP