Stuttgarts bibliotek
Sted: Stuttgart

Arkitektur: Eun Young Yi, Yi Architects, Köln/Seoul
El-projektering: Conplaning GmbH, Ulm
El-installation: Siemens AG, Building Technologies Division, Stuttgart

Eun Young Yi konciperede Stuttgarts bibliotek som en monolit. Den stringent udformede facade afgrænser bevidst den vidensformidlende lokalitet fra omverdenen. Intet skal virke forstyrrende ind på bygningens homogene udtryk. Til varetagelse af den bygningskommunikative funktion valgte Yi derfor Siedle Steel. Anlæggene, som er nøjagtigt udformet efter arkitektens ønsker, går i ét med bygningskappen.
Det monolitiske billede af kubusen opnår Eun Young Yi ved at se bort fra alle overflødige elementer og gennem en ligeberettiget udformning af de fire bygningsfronter. De offentlige adgangspartier ligger, kendetegnet som tilbagespring, i midteraksen af hver facade og modsvarer nøjagtigt de fire verdenshjørner. Til de fire offentlige indgange valgte arkitekten kommunikationsanlæg af børstet ædelstål, som korresponderer med dørenes beslag.
Camouflage: Sideindgangene til personalet går i ét med facaden. Kommunikationsteknikken indgår som en naturlig integreret del. De planforsænkede anlæg lakerede Siedle under nøje hensyntagen til de specifikke materialer. Bygningskommunikation med LED-lampe, planmonteret videokamera og adgangskontrol integrerer sig optisk næsten fuldstændigt, kun de nødvendige funktioner bemærkes umiddelbart.
De sekundære bygningsdele til levering samt ventilation og luftkonditionering følger det kvadratiske grundrids, bygningsdelenes primære rumformer skal forblive letlæselige. Eun Young Yi opnår dette gennem konsekvent homogene og reducerede overflader. Det leverede byggeri optager bibliotekets materialer og farver i sig. En dørstation fra designlinien Siedle Steel med LED-spot, nøgleafbryder, planmonteret videokamera, kodelås og styring til garageportene blev monteret forsænket i facaden.
Ved to indgange har bygherren endnu ikke kunnet beslutte sig for den endelige funktionalitet. Der har Siedle udfærdiget pladsholdere, såkaldte dørstationsforberedelser. Den forudseende planlægning garanterer homogenitet i fremtoningen og mulighed for hurtig eftermontage: Ved behov erstattes pladsholderne af funktionsdygtige dørstationer. Ved sydindgangen har projekteringsfirmaet ønsket en dørstandsforberedelse af børstet ædelstål. Den korresponderer i form og materiale med anlæggene ved de offentlige indgange nord-, vest- og østpå.
Også ved den østlige sideindgang lod bygherren installere en dørstationsforberedelse. Denne blev, ligesom den tilhørende LED-lampe, lakeret i nøjagtig samme farve som facaden. Yderligere funktioner såsom adgangskontrol eller videokamera kan efterinstalleres ved behov på et senere tidspunkt.
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP