Universitetshospital Aarhus
Sted: Aarhus, Danmark

Arkitektur:
C.F. Møller Danmark A/S, i samarbejde med Cubo Arkitekter A/S
El-projektering:
El:Con, Aarhus, Danmark

I Aarhus er et af Europas største og mest moderne universitetshospitaler under opførelse. Det IP-baserede bygningskommunikationssystem Siedle Access lever ikke bare op til projektets størrelse, det tilpasser sig også de specifikke krav og sikrer et maksimum af fleksibilitet.
Det nye universitetshospital i Aarhus er det største sygehusprojekt i Danmarks historie og et af de største byggeprojekter i hele Europa. Efter sin færdiggørelse i 2019 vil bygningskomplekset være på størrelse med en mindre by. Og ligesom en by vil hospitalets arkitektur være organiseret – med sine egne byzoner, gader og pladser.

Billede: Udsnit af den arkitektoniske model.
Arkitektfirmaet C.F. Møller udformede bygningskomplekset således, at det kan reagere fleksibelt på fremtidens krav. Et enormt projekt, som med sin netkobling af ca. 2.000 døre og svartelefoner, fordelt på et utal af bygninger med et samlet areal på over 400.000 kvadratmeter, udgør en gevaldig udfordring med hensyn til adgangskontrol og bygningskommunikation.
Ansvaret for dette aspekt af projektet bæres af firmaet El:Con, som valgte Siedle som sin samarbejdspartner – specifikt med systemet Siedle Access for øje. Det IP-baserede bygningskommunikationssystem lever ikke bare op til projektets størrelse, det tilpasser sig også de specifikke krav og sikrer et maksimum af fleksibilitet – ude som inde.
„Et af kravene lød, at systemet skulle være ‚levende‘ – med evnen til at kunne forandre sig fra den ene dag til den anden“, fortæller Ulrich Bech fra Siedle Nordic. „Softwaren er modulært opbygget, så man nemt kan udvide med yderligere funktioner. Systemet reagerer på fremtidige krav og opdateres løbende i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau.“

Det modulært opbyggede bygningskommunikationssystem Siedle Vario kan ligeledes nemt udvides. Det afbildede anlæg integrerer videokamera, statusindikering til barrierefri adgang, højttaler og opkaldstaster. Over kodelåsen helt nede er der placeret et blindmodul, hvor yderligere funktioner ved behov kan eftermonteres.
Siedle Access netsammenkobler samtlige dørtelefonanlæg og adgangskontroller såvel uden for som inde i bygningen – f.eks. mellem enkelte afdelinger eller etager eller i elevatorer. Systemet styrer, hvem der får adgang til hvilken zone – og hvem der ikke gør.

„Med Siedle Access er næsten alt muligt“, fortæller Per Thomsen, direktør hos Siedle Nordic. „Systemet er så fleksibelt i sin opbygning, at vi også kan efterkomme særlige ønsker og udvikle individuelle løsninger - som passer præcist til kundens specifikke projekt.“
Høje krav til sikkerheden: Anlæggene i designlinjen Siedle Vario integrerer videokameraer, statusindikeringer til barrierefri adgang, højttalere, opkaldstaster og adgangskontrolsystemet fra en specialiseret udbyder.

Alle fotos: Klaas de Buysser.
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP