Siedle App
Mobil og sikker: Siedle App har altid adgang til dørtelefonanlægget – derhjemme, og når du er på farten. Uanset, hvor i verden du netop nu opholder dig. Smartphone og tablet viser live, hvem der står foran døren.
Så praktisk er Siedle App
En. To. App!
Siedle App er klar til brug på få sekunder: scan QR-koden - det var det!
FAQ – ofte stillede spørgsmål til Siedle-appen
Den grå Siedle App for Smart Gateway fungerer ikke. Hvad skal jeg gøre?
Servicen til Siedle App for Smart Gateway – kan genkendes på det grå symbol – blev indstillet pr. 30.09.2024. Appen fungerer således ikke mere.
Du er bruger og har installeret den grå Siedle App for Smart Gateway:
For fortsat at kunne anvende funktionerne i Siedle App skal du skifte til den aktuelle Siedle App med det sorte symbol. Derudover skal din elektriker foretage en opdatering af Smart Gateway.
Al yderligere information findes her.
Du er elektroinstallatør og ønsker at hjælpe kunder, hvis grå Siedle App ikke længere fungerer:
For at dine kunder fortsat kan anvende funktionerne i Siedle App, skal du opdatere deres Smart Gateway til firmwaren 2.4.1, overføre dørtelefonanlæggets konfiguration og give kunden en QR-kode til ibrugtagning.
Hvorfor signaleres der ikke nogen opkald i baggrunden (push-beskeder) ved Android?
Det kan have forskellige årsager. Prøv at afhjælpe fejlen på følgende måde (de angivne indstillingsstier kan afvige en smule for de forskellige Android-versioner):
Start enheden op igen.
Kontrollér, om internetforbindelsen er stabil.
Sørg for, at app-meddelelserne er aktiveret i Siedle-appen: Gå ind under Android-indstillingerne → Apps & meddelelser → Vis alle apps → Siedle-app → Meddelelser → Aktivér "Vis meddelelser".
Kontrollér, om Siedle-appens baggrundsdata er begrænsede: Gå hertil til Android-indstillingerne → Apps & meddelelser → Vis alle apps → Siedle-app → Mobildata og WLAN → Aktivér "Baggrundsdata" og Ubegrænset dataudnyttelse".
Deaktivér batterisparefunktionen, eller udeluk Siedle-appen fra denne funktion: Gå hertil til Android-indstillingerne → Apps & meddelelser → Vis alle apps → Siedle-app → Udvidet → Batteri → Batteri-optimering. Søg i den viste liste efter Siedle-appen, og vælg „"Ingen optimering".
Kontrollér, om den aktuelle version af Google-Play-tjenesterne er installeret, og opdatér den ved behov.
Sørg for, at funktionen "Må ikke forstyrres" er deaktiveret i Siedle-appen. Denne indstilling kan du finde på startsiden af Siedle-appen liger over døråbneren. Den vises med en ringeklokke, og hvis ringeklokken er grå og gennemstreget får du ingen meddelelser til den aktuelt valgte lokalitet.
Bemærk endvidere følgende:
Hvis du aktivt afslutter Siedle-appen via Task Manager eller via Android-indstillingerne → Apps & meddelelser → Vis alle apps → Siedle-app → "Tving afslutning” (forceret afslutning), vises der ikke flere meddelelser i kort tid (maks. 90 sekunder).
Der findes nogle apps fra andre leverandører, som kan påvirke visningen af push-meddelelser. Herunder hører antivirus-, energispare- og systemoptimerings-apps. Deaktivér disse apps for at teste, om visningerne på Siedle-appen forbedres.
Hvorfor anmodes der om autoriseringer i Android?
Kamera
Nødvendigt til registrering af appen i dit Siedle-system med QR-kode. Rettigheden kræves altid til tilmeldingen – også selvom der ikke er noget kamera i systemet. Derefter kan rettigheden til kameraet deaktiveres i driftssystem-indstillingerne efter ønske.
Mikrofon
Kræves til dørkommunikationen. Adgangen til mikrofonen er nødvendig for at kunne bruge Siedle-appen. Uden denne adgang opbygges ingen døropkald til den mobile slutenhed.
Lokalitet
Siedle-appen skal bruge lokalitets-adgang til opstart af IQ-enheden ved hjælp af Bluetooth. Derved kommunikerer den via Bluetooth Low Energy (BLE) – for BLE er der to scenarier:
Overførsel af små datamængder til enheder i nærheden
Interaktion med nærhedssensorer som Google Beacons for at tilbyde brugerne informationer, som baserer på den aktuelle lokalitet (anvendelse f.eks. som nøglefinder)
Siedle bruger BLE til det første scenarie. I modsætning til den klassiske Bluetooth tilbyder BLE et markant lavere strømforbrug. Dette er nødvendigt, for at Bluetooth-transmission med IQ-enheden er mulig uden yderligere strømbehov. Med Android skelnes der ikke mellem brugsscenarier – her kræves principielt alle de nødvendige rettigheder. For at understøtte det andet anvendelsesscenarie kræves der adgang til lokaliteten – også selvom Siedle-App ikke kræver eller bruger lokalitetsdata.
Desuden kontrollerer Siedle-appen hver gang den bruges, om der er tilsluttet en lydudgangsenhed til mobiltelefonen via Bluetooth for at muliggøre stemmeudgang via denne enhed. Denne Bluetooth-forespørgsel kræver også tilladelse til lokalitetsadgang.
Kontakter og opkaldsliste
Adgang til kontakter og opkaldslister er ikke nødvendig for at bruge Siedle-appen. Nogle få mobilenhedstyper anmoder dog om tilladelse til dette under parring65sforløbet. Parringen kan dog udføres uden at tillade adgangen. Der er ikke adgang til kontakt- og opkaldslisten.
Hvor finder jeg QR-koden til tilmelding på min IQ-enhed?
Ved Siedle IQ-hustelefonen til 1+n-systemet (Siedle IQ HTS) findes QR-koden på apparatet (under høretelefonen). Denne kode genbruges, hver gang du logger ind. En kopi af QR-koden findes inde i enheden.
Hvor finder jeg QR-koden til tilmelding hos Smart Gateway og Access Professional?
Ved Smart Gateway og Access Professional kan QR-koden genereres via administrationsoverfladen i browseren. QR-koden oprettes, når en ny app-deltager oprettes i systemet. Denne kode kan kun bruges én gang; Spørg din administrator/elektriker til råds om dette.
Netkobling af flere lokationer
Den, der har ansvaret for de forskellige boliger, filialer eller bygninger, forstår at værdsætte sikkerhed, fleksibilitet og komfort: Siedle App har adgang til den mobile dørkommunikation på forskellige lokationer – uafhængigt af brugerens lokation og på tværs af alle systemer. Siedle App viderebringer dørkald fra alle inkorporerede samtaleanlæg til smartphones og iPads.

Siedle App fungerer i systemer med Siedle IQ, Smart Gateway eller Siedle Access Professional. Ved linkning af flere lokationer kan systemer kombineres efter ønske.

Når der indgår et opkald, viser Siedle App, hvilken lokation det kommer fra og fra hvilken indgang. Brugere kan åbne døren, tale med besøgende og - ved videoanlæg - også se dem.

Administrationen af lokationer er så enkel som overhovedet mulig: Naviger til det pågældende menupunkt, opret, rediger eller slet nye lokationer, indgange, navne og individuelle ikoner. Helt enkelt.

Hvem har ringet på hvornår på hvilken lokation og på hvilken dør? Det ved Siedle-systemets billedlager. Billeddata kan når som helst kaldes frem og slettes ifølge bestemmelserne om databeskyttelse.

Praktisk for boligejere: Ud over huset derhjemme kan også datterens studiebolig eller ferieboligen overvåges. Det fungerer også over landegrænser.

Her giver linkningen af flere systemer i bogstavelig forstand bevægelsesfrihed: Advokater, læger eller håndværkere kæder bolig og kontor, praksis eller værksted sammen i en enkelt enhed.

Særligt effektiv er multi-linkningen for industri og logistik: Viceværterne har overblik over dørkommunikationen i administrationsbygningen og lagerhallen eller i flere filialer.

En app. Mange praktiske funktioner.

Uanset hvor brugeren befinder sig, varetager Siedle App alle svartelefonens funktioner i et dørtelefonanlæg: besvare dørkald, lytte, se, tale, åbne dør.

Siedle App kan ikke bare erstatte dørtelefonanlæggets svartelefon, men også hoveddørsnøglen: Når brugeren ringer på sin egen dør, kan denne lukke sig selv ind.

Den bedste veninde, naboens børn eller pakkeposten: Siedle App modtager live-videobilleder og tale fra indgangen i en fremragende billed- og lydkvalitet.

Med Siedle App kan dørkaldet modtages overalt på smartphonen – derhjemme via WLAN og på farten via mobilnettet. På den måde kan brugeren holde et vågent øje med døren. Uanset hvor i verden, denne befinder dig.

Besvare dørkald, tale, åbne dør - det er den rene barneleg at betjene Siedle App. Den ekstra sikkerhedsforespørgsel forhindrer, at døren åbnes utilsigtet.

Siedle App er koblingscentral for mindre Smart Home-anvendelser. I In Home-bussen med Smart Gateway varetager den funktioner såsom åbning af garageport.

I anlæg med Smart Gateway kan dørkaldet tillige signaleres med f.eks. en gong eller en lampe – meget nyttigt, hvis der udelukkende benyttes mobile enheder som svartelefon.

Siedle App registrerer, om der ringes på hoved- eller entrédøren. I anlæg, hvor der udelukkende benyttes mobile brugerenheder til dørkommunikation, er dette særligt vigtigt.
Hvor sikker er Siedle App?

Videoovervågning er en betydelig gevinst m.h.t. sikkerhed og komfort i forhold til det traditionelle dørtelefonanlæg. Siedle App bringer videobilledet til din smartphone.

Enkelt spørgsmål, absolut sikkerhed: Ønsker brugeren virkelig at åbne døren, skal denne bekræfte det med et klik. På den måde forhindres det, at nogen lukkes ind ved en fejl.

Brugere af Siedle App holdes konstant ajour: Meddelelser om systemopdateringer, servicetider eller – om nødvendigt – driftsforstyrrelser indgår altid automatisk på brugerenheden.

Datasikkerhed med god ret: Siedle Server har sin placering i Tyskland. Alle data er beskyttet i overensstemmelse med den europæiske databeskyttelsesforordning; uvedkommende eller myndigheder er således forment adgang til dataene.

Data i Siedle-systemet er så krypterede, at ingen kan få adgang til dem. Rettigheder til at tilgå data er strengt regulerede og forbeholdt autoriserede personer.
Hvad er nødvendigt for at kunne bruge Siedle App?

Grænsefladen Smart Gateway opretter forbindelse til IP-netværk, internet og mobil dørkommunikation. Indbygget i et dørtelefonanlæg overfører den opkalds-, samtale- og videosignaler fra døren til den digitale brugerenhed.

Monderniser ældre Siedle-dørtelefonanlæg til mobil dørkommunikation: Den eksisterende hustelefon skiftes ganske enkelt ud med en Siedle IQ-hustelefon. Forbindes herefter med Siedle App.

I nye anlæg sørger vores IQ-hustelefoner i forbindelse med Siedle App for tilslutningen til den mobile fremtid. De kan kombineres med alle Siedles dørstationer.

Mere skal der ikke til for at komme i gang med den mobile dørkommunikation: et af vore startsæt, bestående af en dørstation i designlinjerne Classic, Compact eller Vario og Smart Gateway – alle i forbindelse med Siedle App.
Hvordan kan Siedle App opgraderes?

Smart Gateway udgør grænsefladen til IP-netværk, internet og mobil dørkommunikation. Indbygget i et eksisterende dørtelefonanlæg overfører den opkalds-, samtale- og videosignaler fra døren til den digitale brugerenhed.

Mobil dørkommunikation også til ældre dørtelefonanlæg: Den eksisterende hustelefon skiftes ganske enkelt ud med en Siedle IQ-hustelefon. Forbindes herefter bare med Siedle App.