Siedle Vario til Siedle Access Professional
Mere digital, mere kompakt, bedre pris
02.03.2024
Siedle Vario, det modulære multitalent, får et nyt ansigt. Hertil hører komponenter, der er specielt udviklede til IP-systemet Siedle Access Professional: Kamera-dørhøjttaler, dørhøjttaler, IP-koblingsaktuator og en udvidelse af denne. Et nyt installationskoncept gør direkte IP-tilslutning af dørstationer mulig.
I Access-kamera-dørhøjttaleren til Siedle Vario samler producenten fra Schwarzwald for første gang to funktioner i ét modul: Audio og video. I stedet for to moduler behøves kun et, med mindre montagearbejde og færre omkostninger til følge – især ved mellemstore og store projekter inden for industri, logistik og erhverv.
Baggrunden herfor er et imponerende stykke ingeniørarbejde. Med en fladere konstruktion har Siedle's eksperter integreret al teknik på bagsiden. Samtidig har de ændret på installationskonceptet: Tilslutning af Siedle Vario kræver blot et enkelt netværksstik på den ene side og et fladkabel på den anden; installationsfejl er udelukket.
En absolut nyskabelse er den smart udtænkte termostyring med et kabinet i helstøbt metal på bagsiden, som sørger for direkte køling af processoren.
Installationen: kompakt og økonomisk
Access-kamera-dørhøjttaleren sluttes direkte til LAN via RJ45-udtaget. For at forbinde med Access-systemet kræves blot et standard-CAT-7-kabel. Dørhøjttalercontroller og netdel er ikke længere nødvendig til Siedle Access Professional. Forsyning sker nu via PoE. Til hver dør kræves blot en enkel delingsenhed i kontaktskabet – til den ligeledes nye IP-koblingsaktuator, der styrer døråbneren på en separat, manipulationssikker ledning.
Garanteret sikkerhed
Konceptet med den rene IP-dør med Siedle Access Professional indbefatter et sikkerhedskoncept i fire trin: Værn mod mekaniske indgreb med den velkendte tyverisikringscontroller, sikring af alle sikkerhedsrelevante komponenter ved separat kobling af døråbnerkontakterne, permanent opdatering af protokoller, autentificeringer og software samt state-of-the-art-kryptering af samtlige dataoverførsler til Siedle Server, som er placeret i Tyskland.
Siedle Vario: Ny teknik, nyt design, velkendt linje
Siedle Vario er Siedles ansigt udadtil. Med denne designlinje revolutionerede Siedle dørtelefonanlægget i 1980'erne. Det modulært opbyggede byggeklodssystem blev hurtigt standard i branchen. Nu får designikonet et nyt, moderne look, der holder balancen perfekt mellem fornyelse og tradition. De nye moduler indføjer sig harmonisk og uden overgange i systemdesignet. Samtidig sætter de klare linjer, den smalle ramme og de fint indbyrdes afstemte proportioner deres tydelige aftryk.
Det nye kombimodul Access-kamera-dørhøjttaler til Siedle Vario, Access-dørhøjttaleren og IP-koblingsaktuatorerne forventes at komme på markedet i april 2024.
Samtidig præsenterer Siedle opkaldstaster og et informationsfelt i det nye Siedle Vario-design. Disse moduler kan foruden i IP-systemet Siedle Access Professional også anvendes i In-Home-bussen.