Tænk bæredygtigt, handl økologisk

For Siedle spiller bæredygtighed og økologi en fremtrædende rolle: Miljøbeskyttelse er forankret i firmaets samlede målsætning som en selvstændig værdi. I rundt regnet 25 år har Siedle drevet et certificeret miljøstyringssystem og regnes derfor blandt pionererne i regionen. Denne foregangsrolle er samtidig en forpligtelse: Siedle tager hele tiden nye skridt henimod en endnu mere miljøskånsom og bæredygtig drift.

;

Kvalitets- og miljøstyring

For Siedle er miljøbevidsthed, kvalitets- og energistyring ikke bare tomme ord. Vi er stolte af vores målelige resultater, men vi vil opnå endnu mere: gennem regelmæssige kursusforløb og ud fra et princip om konsekvent at inddrage vores leverandører og serviceudbydere i vores målsætninger. Og vi lader vores processer certificere efter internationalt gældende standarder: vores kvalitetsstyring siden 1996, vores miljøstyring siden 1998.

Miljørapport og certifikater
Siedle: Et (næsten) perfekt kredsløb

„Reduce, reuse, recycle“

I vores produktion og logistik satser vi alt på så effektivt som muligt at undgå affald. Først i et næste skridt, hvis affald ikke kan undgås, tilbagefører vi affald til materialekredsløbet. Autoriserede virksomheder sørger så for, at værdifulde råmaterialer og genudvindelige stoffer genbruges. I vores produktion gør vi brug af materialer, der har en lang levetid, er uden skadelige stoffer og kan genanvendes.

Siedle: klimaskånende og effektivt

Bæredygtig produktion med grøn strøm

Siedle forsynes udelukkende med strøm fra vedvarende energikilder – og sådan har det været i mere end 10 år. Som en traditionsrig virksomhed med sæde i Schwarzwald er vi overbevist om, at naturen er vores bedste leverandør af energi. Ved fremstillingen af samtaleanlæg på hjemstedet i Furtwangen samarbejder Siedle med energipartnere, som udvinder strøm af vand, vind eller sol. På den måde yder Siedle sit til, at samtaleanlæggene, der i forvejen har en lang levetid, allerede under produktionen kendetegnes ved en udpræget grad af bæredygtighed.

siedle_logistikzentrum_29-09-21__V9A3630_800.jpg

90 % emballagemateriale sparet

Til forsendelser er Siedle for nylig begyndt at gøre brug af folieposer som polstringsmateriale. Sammenlignet med det tidligere anvendte silkepapir giver det en materialebesparelse på rundt regnet 90 %: Der leveres 45 færre paller emballagemateriale om året. Folieposerne er komprimerede og fyldes først med luft på pakkepladsen. Også i produktionen er de mere bæredygtige end papir. Ved fremstillingen forbruges mindre energi, ligesom belastningen af luft og vand reduceres. Derudover består poserne til dels af vegetabilsk affald og kan genbruges uden problemer. Inden det kommer så vidt, sendes folieposerne ofte ud på flere transportstrækninger: De kan anvendes flere gange.
 

siedle_fertigung_baugruppen_0816_800x600.jpg

Fair trade-tin fra Sydamerika

Loddetin er en vigtig bestanddel i kredsløbskort. Råstoffet tin skal importeres – oftest langvejs fra. Ikke sjældent udvindes det under betænkelige arbejdsbetingelser. Så meget vigtigere er bevidstheden om, hvor råstoffet kommer fra. For nylig gik Siedle over til at indkøbe „Fairtin“ af den første loddemiddelfabrikant, der udbyder certificeret tin. Virksomheden forarbejder mere end et halvt ton fair trade-tin om året. Det befinder sig på kredsløbskort, som er integrerede i dørstationer, indendørs samtalesteder og netdele. På den måde understøtter Siedle bedre arbejdsbetingelser og en mere bæredygtig råstofnedbrydning i Peru.

 

Stickstoff_blau_AdobeStock_143714655_800.jpg

Ren gas: CO2-neutralt kvælstof

Kvælstof er allestedsnærværende: Vores luft består hovedsageligt af kvælstof. I fremstillingen hos Siedle anvendes kvælstof til lodning og laserskæring. Her sørger gassen for driftspålidelige loddeforbindelser og beskytter linsen under laserskæringen. Industrielt kvælstof nedkøles og kondenseres; det sparer plads ved transport og opbevaring. Siedle bruger hvert år op til 200 tons flydende kvælstof. Siden 2017 har Siedle indkøbt CO2-neutralt, TÜV-certificeret kvælstof. Alle uundgåelige emissioner kompenserer kvælstoffabrikanten for med klimabeskyttelsescertifikater. Rund regnet 95 % af CO2-udledningerne opstår under produktionen af gassen. Siedles leverandør gør udelukkende brug af strøm fra vedvarende energikilder.

siedle_reparaturservice_28-09-21__V9A2588_800.jpg

Lang levetid og mulighed for opgradering: bæredygtige produkter

Bæredygtighed betyder også at fremstille produkter, der holder i lang tid. Og som ved behov kan repareres eller opgraderes. Dørkommunikation fra Siedle er ganske vist ikke uopslidelig. Men den er særdeles robust og har en ekstrem lang levetid. Mange hustelefoner og samtaleanlæg virker stadig upåklageligt efter årtiers drift. Og skulle de på et tidspunkt få en defekt eller være udtjente efter adskillelige års tro tjeneste, kan de i mange tilfælde repareres eller moderniseres uden det store besvær. Sidste nye eksempel: Med IQ-hustelefonerne kan eksisterende anlæg fra og med årgang 1952 opgraderes med Siedle App. Dørkaldet indgår så også på din smartphone, helt uden at ændringer i konstruktionen er nødvendige.

Til reparationsservice

Icon_Zertifikat2_320x320.png
Certificerede processer

Siedle har gennem lang tid satset på styringssystemer for kvalitet (DIN EN ISO 9001) og miljø (DIN EN 14001).

Icon_Suche_320x320.png
Regelmæssige audits

Certifikaterne fornys regelmæssigt: Uafhængige auditorer efterprøver opfyldelsen af standardkravene.

Icon_Windkraft_320x320.png
Vedvarende energi

Siedle har i mange år udelukkende benyttet strøm fra regenerative energikilder såsom vand, vind eller sol.

Siedle bæredygtighed
Bæredygtige produkter

Siedles princip om bæredygtighed rækker fra produktion til produkt: Vore samtaleanlæg har en lang levetid med mulighed for opgradering.