Programmér bus-dørhøjttalere helt enkelt
Siedle optimerer produkter
20.02.2022
Siedle har optimeret bus-dørhøjttalerne til indbygning (BTLE 050-05) og til Siedle Classic (CBTLE 050-05). For begge produkters vedkommende kan programmeringsmodusen nu også aktiveres via den først tilsluttede opkaldstast. Det er særligt praktisk ved sværttilgængelige anlæg, der ofte omprogrammeres: Besværligt afmonteringsarbejde bortfalder; denne optimering giver en klar tidsbesparelse.
Såvel ved bus-indbygningsdørhøjttaleren BTLE 050-05 som ved bus-dørhøjttaleren til Classic-dørstationer CBTLE 050-05 kan programmeringsmodusen som hidtil også aktiveres via en knap på kabinettet. Det er hensigtsmæssigt, når et anlæg installeres for første gang og alle komponenter er frit tilgængelige.
Velkendt klangkvalitet
Bus-indbygningsdørhøjttaleren fra Siedle er et ægte multitalent. Den kan indbygges bag individuelle facadeelementer, paneler eller i postkasseanlæg. Med adaptiv voice volume og en fremragende klang sørger højttaleren for en effektiv kommunikation ved enhver indgang. Det gælder også for bus-dørhøjttaleren Classic, der finder anvendelse i alle Siedle-dørstationer i designlinjen Classic.
Alle bus-dørhøjttalere fra Siedle er teknisk forberedt til at imødekomme ethvert behov: Døråbnerne aktiveres direkte over bussen, en ekstra fortrådning bortfalder. Derudover er en kameraaktivering integreret.