En økonomisk udvidelse til adgangskontrollen
Nyhed: Siedle Secure Extension
22.08.2022
Produktfamilien Siedle Secure vokser: Siedle Secure Extension udvider systemcentralen Secure Controller og bringer ekstra styrekontakter til dørstyring og funktioner. Med Secure Extension bliver op- og udbygningen af et adgangskontrolsystem enklere, mere fleksibel – og frem for alt betydeligt billigere.
Siedle Secure Extension sørger for eksakt passende skalerbarhed og giver samtidig en klar omkostningsbesparelse ved at realisere en kompleks adgangskontrol med mange styre- og koblingsfunktioner.
Billigere realisering af adgangskontrol
Alle Siedle Secure Controllere kan udvides med op til 2 Secure Extensions til dørstyringer eller op til 4 Secure Extensions til koblingsfunktioner. Omkostningsreduktionen er en følge af den gode pris: Sammenlignet med Secure Controller udgør prisen for Secure Extension kun rundt regnet en tredjedel. På den måde bliver f.eks. et adgangskontrolsystem med 12 døre mere end 40 % billigere.
Med hver Secure Extension kan yderligere 4 døre styres eller andre funktioner udløses, såsom aktivering af lys, styring af en elevator eller analog frikobling af enkelte etageadgange.
Den nye udvidelse åbner op for utallige muligheder for individuelt at tilpasse adgangskontrol til ønskede funktioner og til antallet af tilsluttede adgange, navnlig i flerfamiliehuse, erhvervsbyggerier og blandede byggerier.
Enkel ibrugtagning
For indbygning i kontaktskabet kræver Secure Extension som rækkemonteringsenhed 6 delingsenheder og standardkabler. Spændingsforsyningen kan tilvejebringes via Secure Controller. Ibrugtagning i Plug+Play-modus kan næppe være enklere: Når softwaren har opsat enheden i systemet, kan enheden straks tages i brug.
Produktfamilien Siedle Secure
Siedle Secure er en effektiv adgangskontrol til bolig- og erhvervsbyggeri. Med til produktfamilien hører systemcentralen Secure Controller, den nye Secure Extension og den velkendte indgangs-controller til mindre boligenheder. Som elektroniske døråbnere fås RFID-transpondere med Mifare-Desfire-EV2-teknologi enten som nøglering eller i hævekortformat, alt efter ønske. Læseenheden readID One udlæser hurtigt transponderens data og muliggør en bekvem brugeradministration. Produktfamilien fuldendes af Electronic-Key-læseren til Siedle-transpondere og Siedle-kodelåsen. Funktionsmodulerne fås i designlinjerne Siedle Vario, Classic og Steel.