Mere end blot byggeteknik

Indvendigt er der fem videopaneler med touch-skærm, som viser det nye interface. Hvis der er nogen, der ikke er hjemme eller ikke ønsker at blive forstyrret, kan dørkald besvares på fællesarealet.

De nye fælles boformer, der præsenteres i forestillingen, stiller andre krav til dørkommunikation end flerfamiliehuse. Kommunikationen i det fælles hus skelner ikke blot mellem ”indendørs” og ”udendørs”. Tærsklen bliver hybrid og kræver et kommunikationskoncept, der tager højde for de specifikke krav, der gælder for fællesarealerne.

Til udstillingen, der er kurateret af arkitekterne Ilka og Andreas Ruby og EM2N, har Siedle udviklet en applikation med helt nyt interface-design og innovativ funktionalitet. Prototypeskærmen med høj opløsning på døren viser en intuitiv brugerflade. Den er specielt udviklet til at opfylde behovene for det kollektive flergenerationshus.

Beboerne er synlige med navn og billeder, ligesom i telefonregistret til en smartphone. Den besøgende kan afgøre, om vedkommende vælger et privat område eller fællesskabet - praktisk, hvis der kun skal leveres noget. Interfacet viser visuelt den aktuelle status. Selvfølgelig blev der også tænkt på barrierefri adgang til flergenerationshuset: en kørestolsbruger og en braille-tast gør det muligt.

Indvendigt er der fem videopaneler med touch-skærm, som viser det nye interface. Hvis der er nogen, der ikke er hjemme eller ikke ønsker at blive forstyrret, kan dørkald besvares på fællesarealet.

Siedle har sponsoreret Vitra Design Museum-udstillingen ”Together! Den nye arkitektur for fællesskabet” og deltog selv aktivt. Der er installeret et Siedle-anlæg i et foreslået flergenerationshus med fællesarealer. Det innovative kommunikationskoncept er en produktundersøgelse. Siedle har udviklet det specielt med henblik på dette formål. I 2018 modtog det tyske designråd den velrenommerede pris German Innovation Award.

Siedle støttede produktionen af filmene, tog initiativ til et diskussionspanel om emnet "Arkitektur og Oral History" og inviterede til flere eksklusive rundvisninger.

Francis Kéré er en af de vigtigste repræsentanter for en socialt engageret arkitektur. Han oversætter de kulturelle særpræg fra sin hjemstavn Burkina Faso, og erfaringerne fra Tyskland oversætter han til en ny arkitektur, der konsekvent forbinder de etiske og æstetiske principper. Det gør ham til et af de mest usædvanlige talenter i nutidens arkitektur og til et ægte forbillede for de kommende generationer.

”Jeg er meget glad for at kunne samarbejde med Siedle igen som sponsor“, siger Andres Lepik, direktør for arkitekturmuseet”, ”De fælles aktiviteter bidrager til at formidle vores emner til et bredt publikum”. Siedle sponsorerede udstillingen, arrangerede sammen med arkitekturmuseet et debatarrangement med Francis Kéré og Chris Dercon og inviterede til flere eksklusive rundvisninger.

Paul Schneider-Esleben er en af de mest betydningsfulde tyske arkitekter i det 20. århundrede. I anledning af hans 100-års fødselsdag dedikerede arkitekturmuseet på det tekniske universitet i München en stor retrospektiv udstilling over hans arbejde, der præsenterer hele spektret af hans værk. Ud over udsøgte store projekter som højhuset Mannesmann i Düsseldorf eller lufthavnen Köln-Bonn kunne de besøgende også opleve mindre kendte design og akvareller, samt møbel- og smykkedesign.

Som et led i udstillingen præsenterede arkitekturmuseet en innovativ tilgang til arkitekturhistorie: Interviews med Paul Schneider-Eslebens samtidige vidner og ledsagere samt nutidige brugere af hans bygninger åbner en ny tilgang til personen og hans arbejde. Interviewene, som er dokumenteret på film, blev vist for første gang på udstillingen. De danner udgangspunkt for en fremtidig samling på arkitekturmuseet.

Arkitekturmuseet præsenterede filmene som et led i en ekspertdebat om emnet ”Arkitektur og Oral History”. Hvilke muligheder har denne tilgang? Hvilke nye indsigter kan den bidrage til i arkitekturhistorien?

Direktør Andres Lepik og Kurator Regine Heß fra arkitekturmuseet på Teknisk Universitet i München diskuterede disse og andre spørgsmål med Oliver Elser, kurator for Deutsches Arkitekturmuseum i Frankfurt am Main samt filmisntruktør Gereon Wetzel.

Siedle støttede produktionen af filmene, tog initiativ til et diskussionspanel om emnet "Arkitektur og Oral History" og inviterede til flere eksklusive rundvisninger.

Siedle sponsorerede udstillingen "Radically simple” på det tekniske universitet i München. Den gav et omfattende indblik i livet og arbejdet af en samtidens mest interessante arkitekter.

Den første konklusion er, at enhver tærskel er kommunikation. Ikke gennem indbygget teknologi, men gennem selve eksistensen af den. Den sender mangfoldige signaler, som kan være indbydende eller afvisende, den åbner bygningen, eller lukker den. Det gør den, hvad enten vi ønsker det, planlægger det, og designer det eller ej. Vi gør klogt i bevidst at vælge det sprog bevidst, som indgangen taler.

På billedet: Till Boettger, professor for design og indretning, og Peter Strobel, chef for Corporate Communications hos Siedle.

Foto: David von Becker

Arkitekturfakultetet på Bauhaus-universität Weimar dedikerede et seminar på kandidatuddannelsen om ”tærskelrum”. I denne undersøgelser undersøgte 25 spirrende arkitekter komplekse spørgsmål om tærsklen:

Hvad er en arkitektonisk tærskel? Hvordan kan tærskelrummet defineres? Hvilken opgave optager tærskelrummet i forbindelse med udvikling og oplevelse af arkitektur?

De studerende analyserede først reelle arkitekturer og designede derefter deres egne modeller for til nye tærskelrum. Siedle indledte arrangementet, gav indsigt i udviklingen og produktionen af systemer til bygningskommunikation og behandlede designudkastene.

Foto: David von Becker.

Ekaterina Galinkas tærskelrum giver iscenesat adgang til et udstillingslokale, udformet som en terning. Rillerne i ydervæggen frembringer et rytmisks lys indvendigt. Denne effekt forstærkes af en indsnævring; ved at ændre rummets indvendige sider og loftet opstår et trindelt, tragtformet rum.

Foto: Tobias Adam

Den første konklusion er, at enhver tærskel er kommunikation. Ikke gennem indbygget teknologi, men gennem selve eksistensen af den. Den sender mangfoldige signaler, som kan være indbydende eller afvisende, den åbner bygningen, eller lukker den. Det gør den, hvad enten vi ønsker det, planlægger det, og designer det eller ej. Vi gør klogt i bevidst at vælge det sprog bevidst, som indgangen taler.

På billedet: Till Boettger, professor for design og indretning, og Peter Strobel, chef for Corporate Communications hos Siedle.

Foto: David von Becker

Hvad sker der, når vi træder ind i en bygning eller forlader den? Hvad oplever mennesket ved det, hvilken rolle spiller arkitekturen, hvilken indflydelse har teknologien? Dette spørgsmål optager studenterne på Bauhaus-Universität Weimar i samarbejde med Siedle. Resultaterne præsenteres i den netop udgivne bog ”Schwellenräume” (Tærskelrum).

Modellen viser et af de studerendes design: Christian Müllers Welcomebooth er et svar til nutidens behov for individualitet, kommunikation og sikkerhed. Foto: Tobias Adam