Samarbejde med Bauhaus-universitetet: Mennesket i mellemzonen
Hvad sker der, når vi betræder eller forlader en bygning? Hvad oplever mennesket, hvilken rolle spiller arkitekturen, hvilken indflydelse har teknikken? Disse spørgsmål tog studerende fra Bauhaus-universitetet i Weimar op i samarbejde med Siedle. Resultatet kan læses i den nye bog „Schwellenräume“. Modellen viser en af de studerendes udkast, Welcomebooth af Christian Müller. Som en reaktion på tidens krav til individualitet, kommunikation og sikkerhed. Foto: Tobias Adam.
Fakultetet for arkitektur på Bauhaus-universitetet i Weimar arrangerede et seminar på masterstudiet om emnet "tærskelzoner". 25 vordende arkitekter behandlede her komplekse spørgsmål om begrebet tærskelzone:

Hvad er en arkitektonisk tærskelzone?
Hvordan kan en tærskelzone defineres?
Hvilken opgave varetager tærskelzonen, når arkitekturer gøres tilgængelige?

De studerende analyserede først reelle arkitekturer og skabte så deres egne modeludkast til tærskelzoner. Som initiativtager gav Siedle et indblik i udviklingen og produktionen af systemer til bygningskommunikation og vurderede udkastene.

Foto: David von Becker.
Welcomebooth af Christian Müller er et receptionsmøbel til beboelseshuse, som tager højde for tidens krav til individualitet, kommunikation og sikkerhed. Postkasse og ringeklokke bliver til et rum. Meddelelser kan efterlades via skærme, som agerer individuelt. Fotokabinen benyttes til overførsel af fysiske eller virtuelle meddelelser eller som en ekstra sikkerhedsbarriere ("Tærskelzoner", side 73 ff.).

Illustrationer: Christian Müller
Ekaterina Galinkas tærskelzone fremstår som en iscenesat adgang til et kubusagtigt udstillingsrum. Slidser i ydervæggen bringer rytmisk lys ind i det indre. Denne effekt forstærkes af indsnævringer; ved modifikationer af rummets indersider og loftet: Der opstår en trinagtig, tragtformet zone ("Tærskelzoner", side 52 ff.).

Foto: Tobias Adam
A la grecque-borten af Fanny Pirschel er tænkt som en rumlig sekvens. Den følger således Mies van der Rohes' rumlige konceptioner og dennes rumkontinuum. Den besøgende føres og guides ved hjælp af vægplader. Vægpladerne har i første omgang kun en løs relation til hinanden og åbner flere muligheder. Jo nærmere man kommer tærskelzonen, desto mere lukket bliver vejen ("Tærskelzoner", side 49 ff.).

Foto: Tobias Adam
Et første facit er: Enhver tærskelzone er kommunikation. Ikke så meget på grund af den indbyggede teknik som på grund af dens blotte eksistens. Den udsender forskellige slags signaler, den kan være indbydende eller afvisende, den åbner sig selv og bygningen, eller den lukker den. Alt det gør den, om vi vil det, planlægger det og udformer det, eller ej. Det er en god ide bevidst at vælge det sprog, som en indgang taler.

På billedet: Till Boettger, professor i projektering og rumindretning, og Peter Strobel, leder af virksomhedskommunikation hos Siedle.

Fotos: David von Becker
© 2020 S. Siedle & Söhne OHG
TOP